Kredsformanden skriver

Onsdag vedtog forligspartierne bag folkeskolereformen at sende et såkaldt hyrdebrev til kommunerne, som reaktion på det pres, politikerne med den nye undervisningsminister i spidsen igennem længere tid har mærket. Efter starten på det nye skoleår har fokus især været på de lange skoledage og den obligatoriske lektiecafé. Historierne har været mange og både indeholdt en rangliste, der viste at danske skoleelever nu har verdensrekord i undervisningstid, en DR-undersøgelse af læreres holdning til at lektiecaféen nu er obligatorisk samt DR-dokumentaren ”Folkeskolen forfra”. Alt sammen har bidraget til at nuancere billedet af de udfordringer skoler, ledere og lærere står med hver dag, samt hvilke rammer det giver for elevers skole-, fritids- og familieliv.

Det føromtalte hyrdebrev er dybest set en ikke-handling, hvori forligspartierne reelt blot understreger det, der står i loven, som reformen bygger på. Samtidig benytter Christiansborg-politikerne lejligheden til at placere ansvaret for at håndtere udfordringerne hos kommunerne, og så kører tandhjulene formentligt igen. KL og byrådene klapper hælene sammen i loyalitet med det overliggende niveau, og sender aben videre til den ansvarlige forvaltning, hvor man agerer på samme måde og prædiker ”det løser vi på den enkelte skole”, mens ansvar og abe flyttes til de tyngede skuldre på fortravlede skoleledere. Den typiske skoleleder vil loyalt påtage sig ansvaret, og hermed ender aben igen i udbredt omfang hos lærere og øvrige ansatte ”på gulvet”.

Loyalitet er godt, men spørgsmålet er her, om den udøves over for den/det rette. Hvor er loyaliteten over for kerneopgaven (ikke her i Hedensted Kommunes snævre fortolkning, men i den forståelse, der følger af Folkeskolelovens formålsparagraf), når kommunalpolitikere, embedsmænd og skoleledere ukritisk accepterer, at de pålægges at skabe balance i noget, der hos teoretikere ved et skrivebord på Christiansborg så ud til at give mening? Hvor er loyaliteten over for kerneopgaven, når man kun uden for referat tilkendegiver, at der ikke er sammenhæng mellem den opgave Christiansborg har sendt videre, og de muligheder kommuner, skoler, ledere og lærere har for at løse den? Hvor er loyaliteten over for kerneopgaven, når man ikke siger det højt til det overliggende niveau?
Vi skal på alle niveauer kunne udtrykke berettiget kritik, når niveauet over tager fejl eller sender en urimelig opgave videre, hvis vi skal være loyale over for vores kerneopgave. Desværre er alt for mange led i kæden primært loyale over for niveau over! Eksemplet til efterlevelse åbenbarede sig først på ugen i JP-Aarhus, hvor leder- og medarbejderrepræsentanter indenfor børne- og unge-området skulder ved skulder markerede et ”nok er nok”. De adresserer klart og tydeligt, at det er politikerne, som må prioritere samt tage ansvar for kommende forringelser, som endnu en besparelse vil betyde. Kun på denne måde undgår man, at den enkelte ansatte ender med ansvaret – og kun på denne måde, er man reelt loyale over for kerneopgaven!